Hans, er det fel på dig ? Måske, men du er ikke alene. Langt de fleste mennesker har svært ved at lægge kravet om realisme til side, når de bliver stillet overfor et poetisk eller lyrisk værk. Men da vi jo her taler om et mytologisk begreb, så er det særlig relevant at understrege, at kunstens opgave ikke er at imitere virkeligheden eller at fortælle sandheder, men at videregive en subjektiv oplevelse.
Hvis man ikke er opdraget til at forstå opera, for eksempel, så kan det være svært at begynde når man er voksen. Jeg tror problemet ikke er alderen i sig selv, men de fastgroede vaner alderen medfører. De fleste mennesker har for eksempel vænnet sig til at kunstværker skal bekræfte eller afkræfte - de må ikke være ligeså gådefulde som eksistensen ! Derfor opfatter man Mozarts Die Zauberflöte, f. eks. som meget naiv og beregnet til et publikum af børn.