Tak til Slemme og mof for supporten - en del af sammenhængene er faktisk også nye for mig.
Det kan naturligvis diskuteres, om ordet vig/vik for ”bugt” er et af de afledede ord fra de diskuterede sammenhænge, men det må andre undersøge.
Resonnementerne omkring ”wicinga” kan imidlertid også gå ud ad en helt anden tangent, når man læser det oldengelske Widsith:
“Hrothwulf and Hrothgar, nephew and uncle,
held peace together for many years
after they had driven off the “wicinga cynn”
and beaten down Ingeld's line of battle,
cut down at Heorote the “Heaðobeardna” forces.”
“Wicinga cynn” har af nogle oversættere været skrevet som hadbarderne, men det er oplagt, at linje 3 omtaler en anden begivenhed end linje 4 og 5. Cynn betyder slægt, så hvem var ”de omrejsendes slægt”, der blev fordrevet af de danske Skjoldunger, Rolf og Roar? Var det en "forsvundet" gruppe, hvis navn nu havde fået en anden betydning?
Læser vi tilsvarende indledningen til det oldengelske Beowulf, står der i linje 4-6 om ”spyddanerne”:
”Often Skjold, Skefing’s son, from enemy hosts
from many peoples seized mead-benches [mjødhaller]
and terrified Eorle”
Eorle oversættes normalt med jarler, men da det ikke giver meget mening, foreslår bl.a. Beowulf-oversætteren Benjamin Slade med henvisning til sammenblandingen jarl – earl – erilaR, at det var herulerne:
http://www.heorot.dk/beo-intro-rede.htmlBeowulfs linje 6 minder om Widsith-linje 3 ovenfor. Indsætter man også her herulerne, kommer der til at stå: ”Danerne ... havde fordrevet herulerne” – dvs. den sætning, som Jordanes indskød i Cassiodorus værk i 553: ”Danerne, som fordrev herulerne fra deres boliger (Dani … Erulos propriis sedibus expulerunt)”. Han skrev i Byzans, hvor også Procopius 2 år forinden havde fortalt om daner og heruler i Norden – for første gang nogensinde, da de herulske udsendinge netop da var kommet tilbage til Illyrien og Byzans fra Norden.
Jordanes bemærkning kan have været kendt i England ligesom hans fortællinger om goteren Ermanerik, så det er ikke nødvendigvis en ny kilde - og Beowulf/Widsith kan ikke bruges som historisk kildemateriale. Noget kan imidlertid tyde på, at herulerne ikke er fraværende i den nordeuropæiske digtning, som man ellers har brugt som et argument mod Procopius. Men så er vi på vej over i tråden ”Ynglingarna”, hvor AndreasE og de øvrige arkeologer åbenbart ikke kan tilbagevise mine påstande.
Bemærk at denne brug af ”wicinga” er engelsk og uafhængig af vor diskussion om oprindelsen af det nordiske ”viking” – selv om herulerne faktisk var kendt som en slags plyndrende vikinger i Grækenland, Spanien og Frankrig i 2-400-tallet.
